OKT
05

CROSS YOGA – KRISTEN YOGA I KIRKERUMMET
Yoga er populært, og mange har opdaget, hvor godt det er at hengive sig til yogaens blide og dybe stræk, træne balance og smidighed og samtidig fordybe sig meditativt, så krop og sind forenes. Nu har du mulighed for at prøve yoga i en kristen sammenhæng, hvor de velkendte bevægelser sættes ind i en kristen ramme. Sognepræst i Elev, Lene Dahl-Hansen, har taget en uddannelse som instruktør i Cross Yoga. Hun vil indlede med at fortælle lidt om baggrunden og derefter guide igennem en times yoga i kirkerummet.
Gratis at deltage.
Ingen tilmelding.
Medbring egen måtte og evt. et tæppe og tøj, du kan bevæge dig i.