Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

HISTORIEN BAG VENSKABSMENIGHEDEN I KYERWA

Foto af Søren Christensen, der modtager anmodning om venskab med Kyerwa Foto af kort over Kyerwa

Foto: Søren Christensen modtager anmodning om venskab             Foto: Kort over Kyerwa
med Kyerwa. Dette besegles med en tromme og et brev.
Personerne fra venstre er Søren, kirkeældste Fidel, evangelist
Pasifiko, missionær Else Højvang, pastor Majaliwa og
kirkeældste Prisca i forgrunden.

Skæring Kirke har en venskabskirke i en lille by, Kyerwa, langt mod nordvest i Tanzania, lige syd for ækvator og godt 100 km. vest for Victoriasøen. Højlandet omkring Kyerwa grænser op til Uganda mod nord og mod Rwanda mod vest.

Forholdet har udviklet sig til venskab og ikke blot venlighed. Der er mennesker i Kyerwa, der regner med os. Det er mennesker i Kyerwa, der er stolte af deres land og deres kirke og deres samfund. I venskabsforhold glæder vi os over, når det går godt for vore venner. Vi har brug for venskaber. Venskaber kommer ikke af sig selv, men opstår som regel, når vi har noget til fælles med andre mennesker. 

Hvordan opstod venskabet?

I slutningen af 2012 besøgte Søren Christensen og Pia Matzen deres gode ven Else Højvang i Tanzania. Hun har flere gange boet hos dem her i Skæring, når hun var på hjemmeophold. Hun har arbejdet som missionær for Danmission (tidl. DMS) siden 1987 og virker nu i den nordvestlige del af landet med udviklingsarbejde. Det sogn, hun bor i, hedder Kyerwa.

Med sig hjem til Skæring fik Søren og Pia et brev fra den lokale sognepræst, der udtrykte ønsket om, at Kyerwa og Skæring blev ”venskabssogne”. Skæring menighedsråd har med glæde taget imod denne invitation til at knytte bånd mellem vore kirker i Tanzania og Danmark. 

Foto af Kyerwas placering på den grønne bakketop til højre
Foto: Kyerwa ligger på den grønne bakketop til højre


Hvordan har Skæring Kirke hjulpet venskabsmenigheden?

Gennem løbende indsamlinger i Skæring Kirke og salg af varer, som er fremstillet i Kyerwa, har vi kunnet hjælpe til med at udvide kirken og etablere et børnehus. I 2014-2015 blev kirken udvidet med mere end 100%.

Foto: Kirken set indefra i 2012 før ombygningen.
Foto: Kirken set indefra i 2012 før ombygningen.

 

Foto: En fyldt kirke i 2012 før ombygningen.
Foto: En fyldt kirke i 2012 før ombygningen.

Foto: Kirken set udefra i 2012 før ombygningen.
Foto: Kirken set udefra i 2012 før ombygningen.

Foto: Kirken set udefra efter udvidelsen i 2014-2015.
Foto: Kirken set udefra efter udvidelsen i 2014-2015.

Foto: I Kyerwa har de også børnekirke under gudstjenesten, men det foregår i skyggen under bananpalmerne.
Foto: I Kyerwa har de også børnekirke under gudstjenesten,
men det foregår i skyggen under bananpalmerne.

Foto: Kirken set indefra i 2016.
Foto: Kirken set indefra i 2016.

 Foto: Børnekirke under gudstjenesten i 2016, som stadig er i den fri luft.
Foto: Børnekirke under gudstjenesten i 2016, som stadig er i den fri luft.

Støt Skæring Kirkes venskabsmenighed i Kyerwa

Hen over året bliver der løbende samlet ind til venskabsmenigheden ved bl.a. gudstjenester og fællessang i kirkehaven.
Du kan også sende din støtte ved at overføre et valgfrit beløb til Skæring Kirkes kollektkonto via MobilePay.
Send beløbet via MobilePay på: 41643
Skriv "Kyerwa" i kommentarfeltet

Dit bidrag går direkte til støtte og forbedringer for kirken og menigheden i Kyerwa.