Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

NATURVANDRING

På naturvandringen den 18. maj 2021 smagte vi på 9 vilde urter til salatskålen, spiste brændenældeboller med mælkebøttemarmelade og gik ud til et hemmeligt sted, hvor de spiselige planter gror.
Desværre måtte vi udsætte vores vandretur i de blomstrende rapsmarker til næste år. 

Foto af naturvandrer Foto af naturvandrer og mælkebøtte


"Det mindste græs jeg undrer på i skove og i dale.
Hvor skulle jeg den visdom få om det kun ret at tale."

Tag med os på naturvandring og åbn op for sanserne, når vi for en stund slukker telefonerne og tuner ind på årstidernes skiftende tag i os og naturen. Naturvandringen tager ud på kortere og længere vandringer i nærområdet, river pløkkerne op og besøger nabobyer eller har naturen i fokus til arrangementer i Skæring Kirke. Naturvandringerne arrangeres af Linda Oddershede, frivillig i Skæring Kirke.

Vil du gerne have sendt en påmindelse på mail om, hvad der er på programmet for den næste naturvandring, så kan du udfylde formularen nedenfor.