Vi byder babyer (ca. 2-10 mdr.) og deres forældre ind i kirkerummet
til en halv time fyldt med fortættede oplevelser i en nøje afstemt sammenhæng.
Kirkerummet er et særligt rum, hvor musik klinger anderledes end hjemme.
Selvom børnene ikke forstår teksterne i salmerne, kan de alligevel opfange lyden, stemningen og ånden i dem.
Målet er at skabe et fortættet, underholdende, meditativt og vedkommende forløb,
hvor der er ro og plads til et intimt samvær med barnet.
Vi får nye sanseoplevelser ved at synge, danse eller lytte til musik, eller ved at høre små bibelfortællinger,
som ’klædes på’ med scenografiske elementer og enkle musikalske improvisationer på slag- og knipseinstrumenter,
der skaber helt særlige stemninger.
Der er mange gode grunde til at deltage i salmesang for baby. Den musik, barnet hører de første år, kan stimulere dets udvikling i mange positive retninger: Barnet pludrer mere, er mere fysisk aktivt,
det er godt for motorikken og barnet er mere interesseret i social kontakt.
Deltagelse er gratis.
Vi starter nye hold op: 20. april 2023
Vi oplever rigtig stor tilslutning til vores babysalmesangshold lige for tiden. Holdet kl. 11.00 er fuldt booket. Derfor opretter vi som forsøg et ekstra hold kl. 9.30 om torsdagen, hvis vi får nok tilmeldinger. Der skal mindst være 7 deltagere for at holdet oprettes. Alle tilmeldte får besked senest en uge før start om hvorvidt holdet oprettes.
NYE HOLD APRIL 2023 - TILMELD DIG HERUNDER
- Torsdage kl. 09.30 - 10.00
- Første gang bliver TORSDAG DEN 20. APRIL KL. 9.30
- Vi mødes 5 torsdage
- Tilmelding her
- Torsdage kl. 11.00-11.30 - fuldt booket.
- Første gang bliver TORSDAG DEN 20. APRIL KL. 11.00
- Vi mødes 5 torsdag
Babysalmesang er gratis
Vi glæder os til at se jer!
Lisbeth Iversen
Organist
Marianne Houmøller-Jørgensen,
Kirke- og kulturmedarbejder
Tlf. 5141 4003
Mail: kk@skaeringkirke.dk
Send en mail eller en sms til Marianne ved eventuelle afbud.